straff
Norsk[rediger]
Substantiv[rediger]
straff m (bokmål), f (nynorsk), c (riksmål)
- en negativ reaksjonsform på uønsket oppførsel eller handling
- Ein må akta på at straffa ikkje er større enn skulda, og at ikkje nokon svir for gjerningar som andre ikkje blir tekne for. – Cicero
- Ein må akta på at straffa ikkje er større enn skulda, og at ikkje nokon svir for gjerningar som andre ikkje blir tekne for.
Uttale[rediger]
Grammatikk[rediger]
Bøyning (regelrett hokjønn (nynorsk) eller hankjønn (bokmål, riksmål)) | ||||
---|---|---|---|---|
Entall | Flertall | | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
ei straff | straffa | straffer | straffene | (nynorsk) |
en straff | straffen | straffer | straffene | (bokmål/riksmål) |
For genitiv av substantiv, se eieform. |
Relaterte termer[rediger]
Oversettelser[rediger]
negativ reaksjonsform
Verb[rediger]
straff (bokmål/riksmål/nynorsk)
- bøyningsform av straffe
Svensk[rediger]
Substantiv[rediger]
straff n (bokmål/riksmål/nynorsk)
Substantiv 2[rediger]
straff
Tysk[rediger]
Adjektiv[rediger]
straff (komparativ straffer, superlativ am straffsten)