søkje
Norsk[rediger]
Verb[rediger]
søkje (nynorsk)
- Oppsøkje, prøve å oppnå
- Eksempelsetning
Grammatikk[rediger]
Bøyning (uregelrett) | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Infinitiv | Presens | Preteritum | Perfektum | Imperativ | Presens partisipp | Passiv | |
å søkje | søker | søkte | har søkt | , søkje | (nynorsk) | ||
å søkja | , søkja | (nynorsk) |
Andre former[rediger]
- søke (bokmål)